Herning Kommune tilbyder ikke bare et godt erhvervsklima, og på grund af de mange uddannelsesmuligheder også de rigtige talenter for virksomhederne. I Herning og Ikast-Brande findes der omkring 8.000 studerende, der er i gang med at uddanne sig indenfor mange fagområder fra Tøjdesign til Erhvervsøkonomi. Og mange af de studerende kommer fra andre lande og bringer dermed helt unikke perspektiver og færdigheder med til Danmark, som kan være til gavn for danske virksomheder. En af disse internationale studerende er den 20 årige tyske studerende Philip Kardell. Han læser Erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet i Herning og er meget begejstret for de helt fantastiske muligheder han har oplevet i kommunen.
”Jeg besluttet mig for at læse i Herning på grund af det tætte samarbejde mellem uddannelsesstederne og universiteterne. Derudover tilbyder Herning og Danmark generelt det perfekte studieklima for mig.”
I Danmark er forudsætningerne for at læse på universitetet markant anderledes og bedre end i Tyskland. I Danmark betaler det offentlige for eksempel den største del af danskundervisningen, og derfor har han bedre mulighed for hurtigt at lære dansk og samtidig afslutte studieprøven. Ved siden af sit studiejob arbejder Philip i en dansk-tysk virksomhed, og det har haft en betydelig indflydelse på hans virke i Danmark. Der findes mange virksomheder i Herning og omegn, der har et internationalt netværk og som har behov for unge studerende som ham. De gode danskkundskaber, som mange tilflyttere tilegner sig efter en kort periode giver virksomhederne tilgang til mange unge kompetente talenter. Og dette er præcist det, som virksomheder fra ind- og udland har brug for.
”Mine tresproglige kompetencer med dansk, tysk og engelsk har helt klart hjulpet mig meget til at udvikle mig både personlig og karrieremæssigt. Takket være det super gode netværk og de gode rammebetingelser i Herning Kommune har jeg relativt hurtigt fundet et spændende studiejob, hvor jeg kan arbejde i en international kontekst og kan opbygge et fantastisk netværk på tværs af grænser.”
Det kan klart konstateres, at Herning Kommune er yderst stærke til udvikle det lokale erhvervsliv ikke bare igennem iværksættere, men også igennem kommunens fantastiske uddannelses- og talenttilbud.
Philip Kardell har i hvert fald besluttet sig for at blive i Danmark efter han har læst færdig. ”Den danske arbejdskultur og de flade hierarkier er noget, jeg virkelig værdsætter og noget jeg helt sikkert ikke finder andre steder end i Danmark. Jeg føler mig hjem her.”